AB-regler

§ 43 - Afhjælpning af mangler eller afslag i prisen for arbejdet

§ 43. Entreprenøren har pligt og ret til inden rimelig tid at afhjælpe mangler, der påvises ved afleveringen eller senere, hvis betingelserne for reklamationsfrist er overholdt, jf. § 42, og der ikke er indtrådt forældelse, jf. § 48. Der skal fastsættes en rimelig frist for, hvornår manglerne skal være udbedret.

Stk. 2. Afhjælpes mangler ikke inden rimelig tid efter de er påvist, kan forbrugeren lade manglerne afhjælpe af en anden for entreprenørens regning eller kræve et afslag i prisen for arbejdet, jf. § 45

Stk. 3. Uanset stk. 2 kan forbrugeren lade mangler udbedre for entreprenørens regning, når afhjælpning er uopsættelig, og entreprenøren ikke er i stand til umiddelbart at foretage afhjælpning. Det samme gælder, når forbrugeren har grund til at antage, at entreprenøren ikke foretager afhjælpning på rette måde eller uden ufornødent ophold.